Spansk vinsmagning Marts 2026
Spansk vinsmagning 13. marts
Aperitivo:
Tinto de verano ;
1 del rødvin
1 del citron/lemon sodavand (hvis du er i spanien bruges Gaseosa)
isterninger
en skive appelsin/citron
Ost og pølse og oliven
Ost og pølser skæres i skiver/stykker og anrettes på fade sammen med oliven.
Bobler
Patatas Bravas med aioli
Kartofler
bagekartofler
olivenolie til stegning
Paprikasauce
1 mellemstort løg
1 stor tsk. mild paprika
1 stor tsk. stærk paprika
1/2 tsk. hvid peber
4 store spsk. olivenolie
50 g mel
2 1/2 dl hønsefond
salt efter smag
Fremgangsmåde:
Begynd med saucen. Hak løget fint og sautér det i olivenolie i en lille gryde til det er gennemsigtigt. Tilsæt hvid peber, og de to slags paprika. Lad det stege under omrøring et øjeblik. Tilsæt melet og lad det bage af. Tilsæt hønsefonden mens der piskes. Lad saucen koge igennem for svag varme i nogle minutter. Blend den jævn med en stavblender og smag den til med salt.
Bagekartoflerne skrælles og skæres i mellemstore firkanter. Kog dem i saltet vand til de er omtrent møre og hæld vandet fra. Lad dem køle af. Steg dem derpå gyldne og sprøde i olivenolie på en pande. Servér patatas bravas på et fad med lidt af saucen dryppet over og resten i en lille skål ved siden af. Sæt tandstikker på bordet, så de spisende kan stange et stykke kartoffel og dyppe i saucen.
Aioli
2 æggeblommer
1 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
1 tsk dijon
salt og peber
180 g solsikkeolie
Fremgangsmåde
Aioli med stavblender
Tag alle ingredienserne ud af køleskabet i god tid og lad dem stå på køkkenbordet i 30 minutter.
Kom æggeblommer, hvidløg, citronsaft, dijon sennep og salt i en blenderskål, og sæt stavblenderen i bunden af blenderglasset. Hæld halvdelen af olien over og blend – uden at løfte stavblenderen til at starte med!
Når mayonnaisen begynder at samle sig i blenderglasset, skal stavblenderen løftes op og ned til aiolien er ensartet. Blend videre, mens resten af oliens tilsættes i en tynd stråle. Smag til med salt.
Sæt i køleskabet til den skal serveres
Hvidvin
Gambas Ajillo og brød
600 g rejer (rå tigerrejer, kæmperejer)
1 rød chili
8 fed hvidløg revet eller presset
2 håndfulde finthakket persille
100 g smør
1 dl olivenolie
salt og peber
Rens og pil rejerne, sørg for at fjerne tarmen både oppe og nede. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle.
Snit chilien, smag den og vurder ud fra styrken hvor meget du ønsker i blandingen.
Bland smør, olie, chili og hvidløg i en kasserolle, krydr med salt og peber, og lad det simre i 10-15 min. så blandingen tager god smag. Tilsæt persillen til sidst.
Hæld rejerne i et lille tæt fad, overhæld dem med olieblandingen og bag dem i en forvarmet ovn i 10 min. ved 200 grader, – almindelig ovn.
Server dem straks med et drys frisk persille over.
Rødvin
Onepot spansk wonder med chorizo og blæksprutte
8 små frisk chorizoer
2 løg
5 fed hvidløg
2 røde pebre
2 spsk tomatpuré
1 spsk røget paprika
3 stilke rosmarin
5 laurbærblade
1 dåse hakkede tomater
8 dl hønsefond
1 dåse kogte kikærter
250 g snitbønner
300 g blæksprutte
Bredbladet persille
Fremgangsmåde:
Strimler af løg og hvidløg svitses i en gryde sammen med grove stykker rød peber.
Chorizoen afskinnes og skæres i bidder og kommes ved og steges kort. Tilsæt tomatpuré, røget paprika, rosmarin og laurbær som lige skal steges med.
Kom fond og hakkede tomater og lad det simre i 15 minutter før kikærterne også koger med i 10 minutter.
Skær snitbønnerne i ca 3 cm og put i gryden.
Smag til med salt, peber og lidt rødvinseddike/sherryeddike. Kom blæksprutten ved og lad retten samle sig, før den toppes med bredbladet persille og serveres med brød.
Rødvin
Salsa med chorizo og manchego chips
Grøntsager til salsa:
300 g cherrytomater
3 poblano pebre (grønne eller røde peberfrugter)
1 frisk jalapeno
1 løg- skåret i mellemstore tern
1 hvidløg
2 spsk olivenolie
2, 5 dl chorizo i tynde skiver
evt et par spsk rødvin
½ lime, saften
Frisk koriander
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 225 grader og put bagepapir på en bageplade.
Kom hele tomater, hele peberfrugter, jalapenos, løgene og det hele hvidløg (upillet) på bagepladen. Dryp med lidt olie og vend rundt.
Bag i ca 15 min vend grøntsagerne og bag i endnu 5 min eller indtil grøntsagerne er godt bagte.
Tag grøntsagerne ud af ovnen og lad dem afkøle til stuetemperatur.
Mens grøntsagerne køler ned, skal du lave chorizo toppingen. Steg chorizoskiverne på en pande med medium/høj varme.
Steg i ca. 5 min, hæld evt rødvin på panden. Steg indtil de bliver sprøde. Læg dem herefter til fedtsugning på køkkenrulle.
Selve salsaen:
Fjern skind og kerner fra peberfrugt og hvidløg. Hak og bland alle grøntsager fint på et spækbræt eller i en foodprocesser. Hæld blandingen i en skål/fad og smag til med lime, salt og peber. Top med chorizo og koriander.
Manchego chips:
Fint Revet manchego ost
Fremgangsmåde Manchego chips
Sæt ovnen på 190 grader. læg bagepapir på en bageplade. Put små portioner af revet ost på pladen. Der skal være et på cm mellem hver oste portion.
Bag dem i ca 10 min eller indtil de bliver gyldne og bobler.
Køles helt ned før de skal spises, pilles først af pladen når de er blevet kolde.
Rødvin
Coca malloquin piementos med lammeculotte
Fyld på coca
3 røde peberfrugter
3 tomater
Olivenolie
1 hvidløg
Persille
salt og peber
Paprika
Fremgangsmåde
Bag peberfrugter, tomater og hvidløg i ovnen i 35 min ved 170 grader. Vend evt peberfrugter halvvejs.
Hæld hele bradepandens indhold i en skål til afkøling- både grøntsager og væske. Dæk skålen med et viskestykke
Hæld væsken fra når det er blevet koldt, fjernes skindet og kerner fra peberfrugterne. Herefter skæres kødet i lange tynde strimler
Fjern også skin fra tomater og hvidløg, disse skæres/hakkes fint.
Put grøntsagerne tilbage i skål og tilsæt lidt hakket persille.
Smag til med salt, peber, olivenolie
Fremgangsmåde Cocadejen
300 g hvedemel
1,25 dl olivenolie
1,25 dl vand
1 tsk salt
Fremgangsmåde:
Dej: Bland mel og salt. Tilsæt olie og vand. Bland og ælt det sammen
Tryk dejen ud på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag. ca 30X40 cm
Forbag dejen ved 170 °C i 5 min. Tag den ud og drys til paprika på dejen og put derefter peberfrugt blandingen på.
Bag herefter i ca 30-45 min ved 170 grader.
Lammeculotte
1 lammeculotte
1 spsk bredbladet persille
1 fed hvidløg
salt peber
25 g smør
Rids fedtkanten på lammeculotten
Bland persille, hvidløg, salt og peber og vend kødsiden i krydderiblandingen- tryk den godt fast.
Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande.
Brun fedtkanten ved kraftig varme i ca. 3 min.
Steg derefter ved svag varme i ca 8 min.
Vend culotterne, skru op til jævn varme og steg kød siderne i ca 10 min.
Tag culotterne af varme og hold dem lune.
Dessert
Creme flan tærte
Creme
2 æg
50 g sukker
2 stænger vanilje
2 tsk majsmel
2 dl mælk
2 dl piskefløde
et nip stødt muskat
Dej
280 g mel plus ekstra til drys
2 spsk sukker
125 g smør i tern
2-3 spsk vand
1 æggeblomme
1 spsk citronsaft
friske hindbær
Fremgangsmåde
Hæld mel og sukker i en skål. Smuldr smørret heri- så det ligner fine brødkrummer. Tilsæt gradvist vand, æggeblommer og citronsaft. Bland det til en smidig dej.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt den forsigtigt. Form den til en kugle og pak den ind i plastfolie og lad den hvile i køleskabet i 30 min.
Varm ovnen op til 190 grader og smør en rund tærteform på ca 23 cm. Tag dejen ud af køleskabet et par minutter før den skal bruges og rul den ud på et meldrysset bord.
Overfør dejen til tærteformen og trim kanterne. Lad den køle i køleskabet i 10 min.
Bag den i forvarmet ovn i 15 min. Tag tærten ud og skru ned til 150 grader.
Creme
Bland æg, sukker og vaniljekorn sammen i en stor skål.
I en anden skål røres majs melet sammen med en smule af mælken så det bliver en glat pasta.
Hæld resten af mælken og halvdelen af fløden i en lille gryde. Tilsæt majs melblandingen, rør den glat og varm forsigtigt op under omrøring til mælken er varm- ikke kogende.
Pisk forsigtigt æggeblandingen i til det er akkurat blandet.
Si blandingen hen over tærtebunden og drys med muskat.
Sæt forsigtigt tærten i ovnen og bag 35-40 min eller til den er akkurat stivnet.Tag den ud af ovnen og lad den køle helt af.
Pisk resten af fløden til skum og fordel den over tærten og pynt med friske hindbær